Privatlivspolitik

Sådan behandler Omnibyg dine personoplysninger.

Gældende fra 23. september 2026. Se også vores vilkår.

Dataansvarlig

Omnibyg, CVR-nr. 30030648, Borgm. Schneiders Vej 99, 2840 Holte, er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Du kan kontakte os på kontakt@omnibyg.dk eller 21 94 19 23.

Henvendelser, prisindikationer og aftaler

Når du kontakter os, behandler vi de oplysninger, du selv giver: navn, telefonnummer, e-mail, adresse, beskrivelse af opgaven og de billeder, du sender. Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse, give en prisindikation eller et tilbud og til at indgå og gennemføre aftalen med dig. Retsgrundlaget er GDPR, art. 6.1.b.

Du har ingen pligt til at give os oplysningerne, men uden kontaktoplysninger og en beskrivelse af opgaven kan vi ikke besvare din henvendelse. Undgå gerne, at andre personer er med på de billeder, du sender.

Når der er indgået en aftale, opbevarer vi fakturaer og øvrigt regnskabsmateriale for at overholde bogføringsloven, jf. GDPR, art. 6.1.c. Vi opbevarer også dokumentation for opgaven for at kunne håndtere reklamationer og krav. Retsgrundlaget er vores berettigede interesse i at kunne dokumentere, hvad der er aftalt og udført, jf. GDPR, art. 6.1.f.

Besøgsstatistik

Vi bruger Plausible Analytics til at se, hvor mange der besøger hjemmesiden, hvilke sider der bliver set, hvor de besøgende kommer fra, og hvor mange der sender en forespørgsel. Plausible sætter ingen cookies og gemmer ikke IP-adresser. For at kunne tælle unikke besøgende danner Plausible ud fra IP-adresse og browseroplysninger en pseudonym identifikator med en nøgle, der skiftes ud og slettes hver dag. Et besøg kan derfor ikke kobles til dine besøg på andre dage eller på andre hjemmesider. Retsgrundlaget er vores berettigede interesse i at måle brugen af hjemmesiden og forbedre den, jf. GDPR, art. 6.1.f.

Modtagere

Oplysninger om din opgave deles med de håndværkere, der udfører den for os, og kun i det omfang, det er nødvendigt for opgaven. Vores leverandører af webhotel og e-mail og Plausible Insights OÜ, der leverer besøgsstatistikken, behandler oplysninger på vores vegne som databehandlere. Vi overfører ikke dine oplysninger til lande uden for EU/EØS. Skulle det blive nødvendigt, sker det kun med et gyldigt overførselsgrundlag efter GDPR, kapitel V.

Opbevaring

Henvendelser, der ikke fører til en aftale, slettes senest 6 måneder efter vores sidste kontakt med dig. Er der indgået en aftale, opbevares oplysningerne i op til 5 år efter opgavens afslutning. Regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få urigtige oplysninger rettet. Du kan også få oplysninger slettet eller behandlingen begrænset, og du kan få udleveret de oplysninger, du selv har givet os, i et struktureret og almindeligt anvendt format.

Du har ret til når som helst at gøre indsigelse mod den behandling, der sker på grundlag af vores berettigede interesse, herunder besøgsstatistikken.

Skriv til kontakt@omnibyg.dk, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder. Vi træffer ikke afgørelser om dig alene på grundlag af automatisk behandling. Du kan klage over vores behandling af dine oplysninger til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.

Cookies

Hjemmesiden bruger ikke cookies.